Navnet Real McCoy

 

The Real McCoy

Dette udtryk stammer fra Amerika, og bliver brugt om ”Den ægte Vare”.

Der er ingen endegyldig forklaring på, at ”The Real Thing” / ”The Genuine Article” omkring år 1900 fik et øgenavn, men tre af de fremtrædende teorier går på følgende:

Min favorit

De første damplokomotiver der kørte i USA skulle smøres sådan ca. for hver 5. kilometer og til dette havde man ansatte som standsede toget og stod ud og smurte de mekaniske dele, et svinsk arbejde, og togets fremdrift var beskedent.

Denne proces var der en fyr som hed Elijah McCoy der tænkte over og han opfandt et system til en automatisering af smøringen. Dette patenterede han, men på trods af patentet blev der alligevel produceret en del dårlige kopier, hvilket medførte, at togpersonalet begyndte at spørge om det var "The Real McCoy", som var installeret før de sagde ja til at køre med toget.

En anden

Omkring år 1850, blev der reklameret med en Skotsk Whisky under sloganet ”The Real McKay”

Dette slogan skulle så være blevet til "The Real McCoy" da reklamen ramte Amerika.

En Tredje

I forbudstiden i USA blev de fleste amerikanere vendt til at drikke hjemmelavet Whisky og Gin som blev lavet i badekar. En Skotsk forretningsmand / gangster som hed McCoy så dette som sin chance og begyndte at importere Whisky fra Canada. Selv om det var klart ulovligt, blev hans Whisky selvfølgelig meget efterspurgt under navnet "The Real McCoy".

Frie oversættelser af informationer hentet på div. amerikanske universiteter.

 

 

Choose Your Language